DONATION
Hvordan donerer du til Himalayan Project og til hvad?
Hvordan donerer du til Himalayan Project og til hvad?
Donationer fra HP’s medlemmer eller andre kan gå til scholarships, direkte til projekter eller til specielle formål.
Ønsker du at donere til et formål, kan du henvende dig til:
Kurt Lomborg (e-mail: kurt@nepalhelp.dk)
Janaki Khadka (e-mail: janaki@nepalhelp.dk) eller
Jyoti Sunuwar (e-mail: jyoti.hipron@gmail.com).
Især Rotaryklubber i Danmark, sammen med deres distrikter og Rotary Danmarks Hjælpefond, men også klubber i Tyskland, Norge, Australien, Arizona og The Rotary Foundation har ydet så mange bidrag, at de kan siges at være rygraden især i vores skoleprojekter. Også under vores nødhjælpsindsamlinger efter jordskælvet i 2015 og under corona-panemien i 2020-21 var klubberne beredvillige støtter. Altid seriøs og fuld støtte. Naturligvis hjalp det, at flere bestyrelsesmedlemmer også var medlemmer af Skivehus Rotary Klub.
Vi har oplevet gentagne donationer fra en række klubber, som samler ind til velgørende formål, og der har de valgt at tilgodese os, både med mindre byggerier, med arrangementer og med mindre anskaffelser.
Med Human Practice Foundation har vi haft et godt samarbejde igennem mange år. Især fra PONA og fra TRIXIE har vi modtaget store donationer til byggerier og drift af både skoler, thefabrik og sundhedsklinik. Med FAN samarbejdede vi under corona-pandemien. Fra LEGO-legatet modtog vi støtte til skolelegepladser og kasser med LEGO-klodser.
DANIDA støttede os igennem tre års Women Empowerment Program, og fra Kulturstyrelsen modtager vi hvert år Udlodningsmidler til administrativ drift af Himalayan Project.
Adskillige virksomheder og organisationer har støttet hen ad vejen. Der er flere end her nævnt, men de har ønsket at støtte anonymt. Flere er ikke egentlige donorer, men leverandører og derigennem giver os en rigtig god og effektiv service.
Selvfølgelig skal Perch’s Thehandel nævnes, idet de dels donerede til etableringen af the-fabrikken og siden har importeret og solgt vores the; og som noget helt specielt har de sendt hele deres overskud på denne the tilbage til Himalayan Project, til brug for udvikling af fabrikken og thedyrkningen i Bhakanje. I den forbindelse kan nævnes at Trollbeads sluttede sig til donationen til etableringen af fabrikken.
Også skal nævnes Virksomheds-optimering, som hvert år sender en donation til et mellemstort projekt.
Og endelig Kipling Travel som har ydet en storartet service og tryghed i forbindelse med flybilletter og små ekstraoplevelser i Nepal. Måske kan jeg finde rejsen lidt billigere på nettet; men absolut ikke bedre, så de har alle dage arrangeret alle rejserne derom.
Det er fantastisk dejligt, at så mange af vores medlemmer tilgodeser os med deres donationer. Rigtig mange donerer et eller flere beløb hver eneste år. Nogle donerer til et konkret projekt, mens andre lader os selv bestemme til hvilket formål. Det er næsten umuligt at læse alle navnene på listen; men det giver et indtryk, hvor mange der giver. Måske betyder det også lidt, at vi indberetter deres donation til skattevæsenet, så de opnår fradrag.
To gange har vi indsamlet til katastrofesituationer. Første gang var i forbindelse med Jordskælvet i maj 2015, og anden gang var under corona pandemien i 2020-21. Mange medlemmer donerede begge gange. Offerviljen var virkelig stor, og langt ud over vores medlemsrække. Hvordan rygtet er spredt, ved vi dårligt, for donationerne kom også ind fra både Tyskland og Frankrig. Men nogen må have spredt rygtet, at Himalayan Project havde greb om situationerne. I disse to indsamlinger var det kun vores medlemmer, som fik skattefradraget. De udefrakommende havde vi ikke en chance for at tilgodese. Igen så mange donorer, at listen her kun er til at skabe et indtryk af offerviljen.
Det er et helt nyt emne for donationer, som kun er startet her i 2023. Vores the-fabrik har fortsat brug for støtte til sin drift, så derfor denne indsamling. Også her er der skattefradrag for donationen. Som noget helt særligt, så sender vi en gave til donorerne i form af nogle små pakker the. Det kræver dog at donationen er på mindst 200 kr, for at dække fragten, og at man skriver på indbetalingen, at det drejer sig om en The-donation.
Hvis du ønsker skattefradrag, så skal du give dit personnummer til Kurt på kurt@nepalhelp.dk
Personnummeret bliver gemt på en kodebeskyttet fil i en kodebeskyttet mappe, og mailen bliver slettet straks derefter.
MobilePay 19841
Bankoverførsel 9260 2651842339