Himalayan Projects handelsbetingelser

For at du får den bedst mulige oplevelse som donor eller medlem af Himalayan Project, håber vi, at du vil læse om vores handelsbetingelser herunder.

Sikkerhed og betaling
Vi kan tage imod en donation via MobilePay – HUSK at skrive i dokumentar feltet, om det er en donation eller medlems kontingent betaling.

Alle beløb er i DKK. Danske kroner.

Fradrag for din støtte
Når du støtter Himalayan Project har du mulighed for at få et fradrag på selvangivelsen. Det sker via ligningslovens § 8a og det er os der indberetter til skat.
Hvis der ønskes skattefradrag på donationen, skriv til os på vores mail, så vi kan få de oplysninger, vi skal bruge for at indberette din donation til SKAT. Det drjer sig om dit navn og CPR-nummer.

Fortrydelsesret
Når du donerer penge til Himalayan Project, fraskriver du dig fortrydelsesretten, da vi er en velgørende organisation, som ikke er omfattet af forbrugeraftale loven. Men skulle der ske en fejl, skal du bare kontakte os, og så skal vi nok være behjælpelige.

Kontingent for medlemskab opkræves fra den dato indmeldelsen finder sted og indtil skriftlig udmeldelse er modtaget.

Opkrævning fremsendes pr. brev med indbetalingskort. Der er samtidig oplysninger om, hvordan der kan betales via MobilePay eller direkte til Himalayan Projects bankkonto. Medlemskontingentet betales én gang årligt.

Personoplysninger
Himalayan Project behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med persondataloven. Det vil sige at oplysninger, som kan knyttes til dig som person, aldrig vil blive tilgængelige for andre virksomheder eller kunne kobles til andre eksterne registre.

Indtastede oplysninger i forbindelse med donationen gemmes i 5 år i forbindelse med organisationens regnskab. Oplysningerne videregives ikke til tredjepart og behandles naturligvis strengt fortroligt jf. Persondataloven.

Der pålægges ikke moms på donationer og ej heller påp kontingent.

Klager
Hvis du gerne vil indgive en klage, skal du være meget velkommen til at kontakte os via nedenstående:

Skriv til os her

Senest opdateret august 2023.